Bravehearts store dag

Bravehearts store dag

”Bravehearts store dag” er 2. læsebog i serien fra Bravehearts Verden. I denne bog skal Milla og Braveheart til et stævne, hvor de skal løse en række opgaver fra jorden. Vi følger forberedelserne og oplever hvordan det går, når vi glemmer SMIL Horsemanship – og hvor fantastisk det er, når vi husker SMIL igen og er positive og hjælper hinanden. Søde, seje og sensitive Braveheart hjælper endnu engang Milla med at forstå heste bedre. Han får denne gang hjælp af både Millas mor og af staldkatten Lørdag.

Målgruppe: Den egner sig til højtlæsning ca. 5-8 år eller læs selv ca. 8-12 år.

Omtale

Bravehearts store dag skrevet af Camilla Jacobs er en fortsættelse af den første bog Braveheart flytter ind. Endnu et rigtig fint værktøj for børn, unge, begyndere, og deres forældre, der gennem konceptet SMIL-Se-Mærk-Inspirer-Lyt, giver rigtig god indsigt i respektfuld-sikker og empatisk omgang med heste, kan varmt anbefales 🦄💜

kærligst Claus

https://www.instagram.com/fantastiske.familie.boger
fantastiske.familie.boger

Anmeldelse af Bravehearts store dag af Camilla Jacobs: ⭐️⭐️⭐️⭐️💫/5 stjerner

Sarah anmelder:

Bogen handler om Milla og hesten Braveheart som skal gøre klar til stævne. En dag glemmer Milla alt om SMIL og Braveheart gider ikke høre efter. Millas mor kommer ud og så opdager Milla at hun har glemt SMIL. Til stævnet hjælper Milla en anden pige med sin hest ved at bruge SMIL. Milla og Braveheart er gode til stævnet. Læs den her bog hvis du er til bøger om heste og som er lette at overskue.

– Sarah 11 år

SMIL er en særlig måde for hest og rytter at forstå hinanden og står for Se, Mærk, Inspirer og Lyt.
Bogen er illustreret af Mette Winther Sørensen.
Bogen er udgivet af forfatteren selv og kan findes på braveheartsverden.dk

Gabi, som er voksen autist, har også haft glæde af at læse bogen:

Bravehearts store dag:

Jeg synes at det er en top sød historie ❤️.

Jeg elsker at der bliver fortalt meget på få ord, så det er nemt at læse, også for folk som mig der ikke er så god til at læse, eller i hvert fald kan læse det samme om og om igen uden at forstå hvad jeg har læst.

Da jeg læste historien kom jeg på et tidspunkt til at se mig selv i Milla.
Braveheart fortæller at Millas mor er god og præcis i hvilke kommandoer hun giver ham.
Men Milla kan godt være temmelig upræcis nogle gange og sige kommandoerne mange gange og lidt rodet for Braveheart, men han kan mærke kærligheden fra Milla så det går jo nok alligevel. Lige der, tænkte jeg, at det nok var ret spot on mig med min snart 2 års Welsh Cob hoppe.

Jeg er ikke så god til at huske hvad SMIL bogstaverne står for, så vil helst ikke afhøres i dem, men jeg ved hvad meningen er med det, og synes det er rigtig godt fundet på.

Jeg blev helt varm indeni, hen til slutningen af bogen. Der da Milla går ind for at hjælpe Alma, som i øvrigt ikke fortjente Millas hjælp i min verden,
men Milla gjorde det for Beauty. Den følelse Milla må have haft da hun får øjenkontakt med sin mor efter hun har hjulpet, kunne jeg også virkelig godt sætte mig ind i. Og det er den fedeste følelse når man har lært noget af en man ser op til, og vedkommende (her Millas mor) kan se det.
Jeg blev sådan helt høj på Millas vegne.

Og så elsker jeg tegningerne ❤️❤️.

Mange hilsner Gabi